Generalforsamlingen, som er forbundets øverste myndighed, mødes én gang om året og fastlægger overordnede retningslinjer for hvad MDRs bestyrelse skal arbejde for i løbet af året. Alle medlemmer af MDR har ret til at deltage i generalforsamlingen. Du har derfor let adgang til direkte indflydelse hvis du har lyst.

Mellem generalforsamlingerne udstikker bestyrelsen retningslinjerne for den daglige drift. Bestyrelsen i MDR består af alle valgte MDR-tillidsrepræsentanter i de enkelte afdelinger, så også ad den vej kan du få indflydelse. Bestyrelsen mødes ca. én gang om måneden.